Erhvervspraktik

De ældste elever i bostedet for unge Dalgaardens interne skole tilbydes vejledning. Dette hjælper dem til at finde ud af, hvad de kan tænke sig at lave, når de går ud af skolen. De bliver  sendt ud i et relevant praktikforløb i 1-3 uger af gangen, sommetider flere gange på et enkelt år. Det er vigtigt for eleverne at prøve at være på en almindelig arbejdsplads.

Vejledning og opfølgning

Efter praktikforløbene arrangerer vi ofte en opfølgning. Dette er en samtale med elev og forældre om både uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige ønsker. Der laves altid en individuel uddannelsesplan inden eleven afslutter 9. klasse på Dalgaarden.

Dalgaarden hjælper

Eleverne føler sig tit usikre på at komme i praktik, så forløbet bliver planlagt grundigt sammen med dem, og de får besøg, mens de er i praktik. For de fleste er det en god og succesfuld oplevelse. Man kan også få vejledning, hvis man ønsker et fritidsjob.

Skolepraktik i folkeskolen

Man kan også komme i en ‘skolepraktik’ på en nærliggende folkeskole. Sådan et forløb arrangeres med elev og forældre. Formålet er at give eleven et realistisk indtryk af, hvor tæt de er på at kunne skifte til en almindelig folkeskoleklasse.

Omskolen

Skolens klasser og fag

Enskoledag