Om forældrekontakt

Vi ved, at dine forældre bliver ved med at være de vigtigste voksne for dig, også selvom du bor på Dalgaarden. Derfor synes vi, at det er meget vigtigt, at du har en tæt kontakt med din familie, mens du bor her.

De fleste børn ringer hjem hver dag f.eks. for at sige godnat, og en del børn herude er hjemme i weekender og i nogle af ferierne. Dine forældre og søskende må også altid besøge dig på Dalgaarden. Hvis de har lyst, er de også velkomne til at være med i skolen en dag.

Vi snakker tit med dine forældre og fortæller dem, hvad du laver og hvordan du har det. For at I alle sammen kan få det godt derhjemme, inviterer vi jævnligt dine forældre til at komme ud og snakke med os, mens du bor på Dalgaarden.

Intranet

Brugernavn Adgangskode