Dalgaardens børn

”Hvis jeg ikke havde været her, havde jeg ikke fået hjælp til noget som helst. Jeg skulle lære at styre mit temperament. Da jeg flyttede ind her, var jeg en tikkende bombe på ben.”

”Før jeg kom på Dalgaarden, var jeg på Børnehospitalet i Risskov. Jeg var 13 år. Jeg havde enorme problemer med at åbne mig overfor andre mennesker og var dengang utrolig indadvendt og hæmmet og var en slags outsider.”

”Hvis jeg var blevet boende hjemme, ville jeg være død af konflikter med min søster og mine forældre.”

De børn og unge, der flytter ind på Dalgaarden har det alle på en eller anden måde svært. Mange har det både dårligt med sig selv og med verden omkring sig.

Målet med dit ophold på Dalgaarden er at hjælpe dig med at få det godt – både med dig selv og andre. Så godt, at du igen kan klare dig udenfor Dalgaarden, i din familie, i skolen og blandt kammerater i fritiden.

På Dalgaarden gør vi mange ting fælles, og vi hjælper dig også med at få gode venner. Samtidig giver vi os også god tid til at se dig, som den du er. Vi hjælper dig med netop dine vanskeligheder, støtter dig i det du er god til og og gør os meget umage med at se netop dine behov.

Vi gør alt, hvad vi kan for at du får en god og tryg tid på Dalgaarden. På den måde får du nemlig bedre overskud til at udvikle dig, og arbejde også med de ting, der er svære.

Intranet

Brugernavn Adgangskode