Dalgaardens børn

Når børn eller unge indskrives på Dalgaarden, er det fordi de på en eller anden måde har det svært. De kan have det dårligt med sig selv, eller have et konfliktfyldt forhold til verden omkring sig. Ofte er begge dele tilfældet.

Det enkelte barns vanskeligheder kan være så massive, at barnet ikke længere kan begå sig sammen med andre mennesker. Problemerne kan vise sig på forskellige måder. For eksempel kan barnet være uroligt, forvirret, voldsomt, angst eller hæmmet. Når et barn har det sådan, har det ofte svært ved at løse konflikter, og mangler næsten altid en naturlig følelse af at være noget værd.

Formålet med opholdet på Dalgaarden

Målet for de børn, som bor på Dalgaarden er, at de skal have hjælp til at få det så godt med sig selv og andre. Så godt, at de igen kan klare sig udenfor institutionen, i deres familier, i skolen og blandt jævnaldrende i fritiden. Samtidig er det er meget vigtigt, at børnene har en god tid på Dalgaarden, så de har overskud til at udvikle sig,

På Dalgaarden gør vi os meget umage med at se det enkelte barn som et unikt menneske – med egne behov, ressourcer og vanskeligheder. Også selvom børnene det meste af dagen er mange sammen.

Intranet

Brugernavn Adgangskode